Lavt selvværd

Lavt selvværd kan være både ensomt og smertefuldt. Selvværd handler om din grundlæggende følelse af værdi og berettigelse i relationer og i verden. Følelsen af ikke at være god nok eller følelsen af ikke at være lige så god som andre eller ikke at tænke, føle eller opføre sig, som man gerne vil er virkelig hård. Det kan gøre dig både trist, opgivende, ked af det, vred og/eller frustreret.

 Lavt selvværd vil ofte have rod i tidligere oplevelser, hvor man ikke har følt – eller endda måske ikke har fået at vide – at man var god nok. Dette kan uheldigvis for nogen betyde at man ender i situationer og relationer, som kan forstærke følelsen af ikke at være noget værd. Lavt selvværd er ikke altid noget man selv er bevidst om, men kan også komme til udtryk som massiv kritik af “alle andre” eller meget høje krav og forventninger til en selv.

I terapien vil vi sammen forsøge at forstå, hvor følelserne stammer fra, og hvordan de oprindeligt er udviklet som et forsvar for beskytte dig. At skabe en forståelse for hvor og hvorfor det lave selvværd har rødder kan give mulighed for udvikling, større autonomi og ømhed for egne mønstre og strategier. Dette indblik vil give en viden og en mulighed for at arbejde hen imod en et bedre selvværd.